Challenges

En challenge er et otte ugers mini-kursus, hvor du både kommer op i helikopteren og ser det hele lidt oppefra, og samtidig dykker ned i dine følelser.
klub psykologi sådan ændrer du vaner challenge 1

Hvem er jeg? Hvorfor gør jeg, som jeg gør – også når det ikke virker? Hvad kunne jeg gøre i stedet? Hvad gør mig glad? En challenge hjælper dig med at forløse vanetænkning og automatreaktioner og tænke mere frit.
Du starter med nr. 1 og gennemfører dem kronologisk. Vi laver seks challenges om året.

Du bliver klogere på dine egne tankemønstre og vaner, som det måske er på tide at give slip på. Vi udfordrer dig, bl.a. med nedenstående temaer:

  1. Sådan ændrer du dine vaner. Det er ikke spor umuligt at ændre vaner. Det er bare besværligt og vildt irriterende. Og det er tidskrævende. Men du kan godt, det hele starter med at få kontakt med frontallappen og hjælpe dine tankemønstre til at finde nye veje. Og ja, det gælder uanset, om du skal holde op med at ryge, dyrke mere motion eller bare tænke lidt pænere om dig selv. Vi hjælper dig trin for trin – og med praktiske øvelser – så du kan lægge uvanerne på hylden på otte uger.
  2. Følg tegnene. Følg tegnene i dig og omkring dig. Træn din intuition og træf de rigtige livsvalg baseret på din egen indre stemme. Vi hjælper dig med at få øje på tegnene i din hverdag. Kom i gang med at skrive drømmedagbog, dyrke meditation og åndedrætsøvelser, der bringer dig i kontakt med den spiritualitet, du som alle andre bærer rundt på.
  3. Få bedre relationer. Hvem vil ikke gerne have det? Denne challenge giver dig redskaberne til at kigge på dine relationer, både de gode, de svære og dem, der gør ondt. Det er en kendt sandhed, at vi ikke kan ændre andre mennesker, men vi kan ændre os selv og vores relationer ved at blive bevidste om mønstre og måden at kommunikere på. Efter de otte uger vil du kunne mærke positiv forskel på dine relationer, hvis du følger denne challenge.
  4. Ud af hovedet – ned i kroppen. Det lyder lettere end det er. Men du kan vende tilbage til den naturlige følelse af at være hjemme i kroppen og opleve en ah-følelse hver dag. Yogaøvelser, tapping, masser af viden om, hvad der giver en bedre kropsfornemmelse og -glæde, er blandt de ting, du får med vores challenge, der strækker sig over otte uger.
  5. Balancer dine hormoner. Det er ikke alt, du bestemmer selv – både de positive tanker og tungsindet kommer et sted fra. Blandt andet fra hormonerne, som regulerer op- og nedture. Det gode ved dem er, at de er til at påvirke – så du styrer dem, før de styrer dig. Kost, motion, yoga, åndedræt og relationer er alt sammen med til at påvirke hormonerne, og vi viser vejen til at få hormonerne over på dit hold.
  6. Du er (mere end) din fortælling. Kig på dit narrativ, skriv din historie om og få et nyt mindset. Klub Psykologi hjælper dig med at læse mellem linjerne, mærke hvor der er noget, der trænger sig på og vil ud, og støtter dig i at finde ”de gode historier” frem i din fortid, nutid og fremtid.

Læs om Klub Psykologi

Gå til startside